|
Hvem er vi!De tobenede i vores lille
familie består af Karina Cantzler Christensen, arbejder som klinikassistent på
en dyreklinik og Jesper Bruhn Christensen, som er selvstændig med et
transportfirma. I jan. 2011 fik vi en dejlig søn, Lasse. Derudover består vores
familie af 4 mastiffer og en fransk bulldog. Vi bor i hus på landet, hvor vores hunde løber frit omkring og alt vores fritid går primært
med hundene.
![]()
![]()
Millennium Mastiffs anno feb. 2003
Begyndelsen
Vi faldt pladask for denne race, da vi i 1995 besøgte en opdrætter, som havde 3 mastiffer og efter godt et års tålmodig søgen efter en hvalp, fandt vi en dejlig tæve, som vi dog lige måtte til Norge for at hente, da der ikke var nogen hvalpe i Danmark på det pågældende tidspunkt. Det var ikke meningen at vi skulle blive opdrættere på det tidspunkt, men Emma udviklede sig godt og vores interesse for racen var blevet så stor, at vi besluttede os for at blive opdrættere. Vi udstiller også af og til, men er ikke "titel-jægere", dog er der én udstilling som vi ALTID er med på og det er Dansk Mastiff Klub's årlige Mastiff-show, for det er altid en hyggelig begivenhed. I 1999 fik vi kennelmærket "Millennium Mastiffs". Det er i 2009 blevet ændret til "Old Millennium", idet vi på sigt gerne vil opdrætte Fransk Bulldog
Vi og ikke mindst hundene, modtager gerne besøg
hvis I er interesseret i at møde en mastiff. Det er vigtigt at man ser
mastifferne i de hjemlige omgivelser for at kunne danne sig det fulde indtryk
af racen.
Vi bor: Brovejen 43, 9620 Ålestrup Ring inden og aftal nærmere på tlf 28121939
Millennium Mastiffs anno 2005
Vores avlsmål:
Det er en svær og temmelig dyr hobby at opdrætte mastiffer p.g.a
sjældenheden af racen, men det er vores store hjertesag.
Vores målsætning er, at lave sunde, racetypiske mastiffer med et godt
temperament. Især ligger vi stor vægt på typen. Vi avler efter den gode "gammeldags" engelske
type, som er massiv og kraftig og ikke så langbenet, som eksempelvis den
amerikanske type, som kan have tendens til at være Grand Danois-lignende.
|
Email: postmaster@mastiffkennel.dk eller Mob. 28121939 |