Maj 2019:

VI VENTER HVALPE - Sidst i Maj 2019 skal vores smukke og glade Karma nedkomme. Det er 4 år siden vi sidst har haft hvalpe, så vi er meget spændte og meget klar til at byde nogle nye små Mastiffer velkommen til verden.
Faren er en fantastisk mastiff - har det skønneste og mest blide temperament. Han bor i Holland, men er importeret fra New Zealand. Se de kommende hvalpes stamtavle her

December 2016: Glædelig jul og godt nytår.
Vi ønsker alle vores Mastiffvenner et rigtig godt nytår. På gensyn i 2017, hvor vi ser frem til nye oplevelser med jer og vores dejlige race.

Vores lille flok bestående af 4 mastiff tæver har det skønt og sjovt sammen. En lille pind kan hurtig blive til en sjov fællesleg.
Se nye billeder af Norma, samt hendes smukke datter Karma

 

Ny stjerne i huset:
 Vi er så heldige at Sveahovs Summum Dominae Kristina, i daglig tale Callie er flyttet til Danmark hos os. Hun er opdrættet i Sverige og vi takker opdrætter Annelie Jegendal mange gange for denne dejlige pige.
Læs mere om Callie her.

November 2015.
Vi har med stor sorg i hjertet måtte sige farvel til vores højt elskede Fiona. Læs mere her
November 2015
Old Millennium Karma bliver boende hos os og har fået sin egen side.

November 2015
Diverse opdateringer bl.a med de sidste billeder af hvalpene og nye billeder af Norma og Amber.
  
Juli - HVALPE.

D. 23. juli fik vi endelig udløst spændingen - Norma har fået 3 hvalpe, 2 hanner og 1 tæve. De er rigtig fine og Norma er meget glad for sine hvalpe. Se billeder fra de første to uger her

  

Juli - VETERAN

Millennium Mastiffs Fiona fyldte 8 år i juli og er dermed blevet en smuk veteran. Det blev fejret med lidt ekstra hundegodter - det bedste som Fiona ved. Tillykke til Fiona og hendes søskende.

   
 

29.06.2015. VI VENTER HVALPE
Giant Walk Of Life Art of Norma har fået en fin rund mave og skal nedkomme omkring 20. juli 2015.
Se mere om de kommende hvalpe og forældre her.
Maj 2015
Norma (Giant Walk of Life Art of Norma) har været på lidt udstillinger i år og det er gået rigtig godt. Seneste udstilling var Dansk Mastiff Klub's 20 års jubilæumsshow. En stor udstilling med 58 tilmeldte mastiffer. Norma var tilmeldt i åbenklasse - en  stor klasse med nogle flotte "konkurrenter". Norma fik Excellent og blev 3. vinder i klassen med en super god kritik af specialdommer Colin Hill, GB.

        

1. og 2. vinder i klassen blev hhv en halvsøster og helsøster til Norma, nemlig Sandø's Xcellent Xiu og Giant Walk of Life Art of Mocca.

April 2015

Old Millennium Hyacinth (Terenzios Balthazar x Millenniums Maxi of Achates) er blev mor til 3 fine hvalpe, 1 brindle han, 1 fawn han og 1 brindle tæve. Faren er Mulaloo Grand Malvin (Sandøs Ruben Adderley X Santmichel Tallulah Rose). Tillykke til Kennel Adderley hvor far Malvin bor og til Lone og Carsten med hvalpene.
Sidste år blev Malvin og Mini forældre til en brindle hanhvalp Amadeus. Han er nu er stor flot teenager.

05.01.2015: GODT NYTÅR.
Vi ønsker vores "mastiff-familie" og gode mastiff venner et rigtig godt nytår med tak for gode stunder i 2014. Vi ser frem til et nyt og spændende år.

November 2014:

Farvel til en ægte "Gentle Giant".
Vi mistede alt for tidligt vores elskede store dreng Terenzios Balthazar, Basse. Han blev kun godt 7 år gammel og indtil den skæbnesvangre dag hvor han blev syg, havde han aldrig fejlet noget. Han blev akut syg og mindre end et døgn senere døde han. Det var så forfærdeligt og hektisk og han har efterladt et stort savn. Farvel kære elskede Basse.
 
August 2014:
Ny mastiff i familien.
Denne smukke mastiffpige Amber er flyttet ind. Hun er datter af Millennium Mastiffs Falcon og tysk import Holla die Waldfee Krozairs of Kregen. Falcon er opdrættet hos os og er bror til Fiona. Derfor er vi utrolig glade for at vi kunne få lov at få denne smukke pige. Tusind tak Louise Normann - Amber er gudeskøn og alt hvad vi kunne ønske os.

Læs mere om Amber her
 

10. juni 2014: Hvalpe
Old Millennium Iankie-Bar (Terenzios Balthazar x Millennium Mastiffs Fiona) er blevet far til 7 fine hvalpe. Der er 4 tæver og 3 hanner og alle hvalpene og deres dygtige mor Minnie stortrives. Se hvalpenes stamtavle her. For mere info kontakt opdrætter Marianna Amlund på tlf. 28834955 eller Marianna.Amlund@skolekom.dk

21. maj 2014: Hvalpe
Det er med stor glæde at vi kan fortælle at Millennium Mastiffs Falcon er blevet parret med Holla die Waldfee Krozairs of Kregen og konstateret drægtig. Falcon er kuldbror til vores Millennium Mastiffs Fiona. Hvalpene bliver født sidst i juni. Se mere her

   X  
17. maj 2014: Dansk Mastiff Show (Dommer Carsten Birk, DK)
Norma (Giant walk of Life Art of Norma) blev udstillet i juniorklassen. Hun fik Excellent med CK og 1. vinder. Derefter blev hun udstillingens 3. bedste tæve, kun 13 mdr. gammel. En forrygende dag. Bedste tæve 1. og BIM blev Sandøs Xcellent Xiu og 2. bedste tæve blev Sandøs Annalee Maree. De 3 tæver er halvsøskende idet de har samme far Sandøs Ruben Adderley.
  
På udstillingen fik jeg også fornøjelsen af at udstille Millennium Mastiffs Gustav som til daglig bor i Holland. Gustav er søn af Mr. Magnanimous v.d. Gerelshoeve og Millenniums Maxine of Achates. Han fik Excellent og blev 3. vinder i åbenklasse. Gustav's søn Bruce v.d Duncanhof blev også udstillet i samme klasse og han fik Excellent CK og 1. vinder, samt bedste han 1 og BEDST I RACEN. Stort tillykke til ejerne, Dick og Janet.

    
Old Millennium Harriet (Terenzios Balthazar X Millenniums Maxine of Achates) blev også udstillet. Hun er en meget stor dame - på størrelse med de fleste hanner - men det synes denne dommer vist ikke om. Men Harriet hyggede sig med sin familie og det var rigtig dejligt at se hende igen.
Maj 2014: Hvalpe
Old Millennium Hyacinth (Terenzios Balthazar x Millenniums Maxi of Achates) er blev mor til en flot brindle hanhvalp. Faren er Mulaloo Grand Malvin (Sandøs Ruben Adderley X Santmichel Tallulah Rose). En spændende kombination. Tillykke til Malvins- og Minis ejere med den fine hvalp. Vi glæder os til at følge ham.
X     

 
01.01.2014. Vi ønsker alle hvalpekøbere og gode Mastiffvenner et rigtig godt Nytår. Håber at se jer og jeres skønne hunde til nogle gode og hyggelige stunder i det nye år.


 
Dec. 2013: Norma

Norma, Giant Walk of Life Art of Norma, er snart ved at blive teenager. Hun udvikler sig rigtig godt og er bare helt igennem en glad og imødekommende Mastiff. I November var hun på dobbeltudstilling i Herning og begge dage fik hun SL1 og søndag Bedste Hvalp. Men det bedste af det hele var, at hun synes udstillingen var én stor fest - en god oplevelse.
På billedet er Norma godt 8 måneder gammel.

Nov. 2013: Farvel Maxi

Vi havde den store sorg at måtte sige farvel til vores elskede Maxi (Millenniums Maxine of Achates) efter kort tids sygdom. Hun blev godt 9 år gl. Maxi var en utrolig stærk dame, både fysisk og mentalt, en personlighed uden lige. Vi savner hende utrolig meget og hun vil ALDRIG blive glemt. Heldigvis lever hun videre i hendes fantastiske afkom, hvor vi selv er så heldige at have en datter (Fiona) og barnebarn (Norma) i huset efter hende. Farvel vores elskede DRONNING MAXI. For evigt i vores hjerter.

 

September 2013: Mastiff udstilling i Kerteminde.
Norma var på sin første udstilling i babyklassen i Kerteminde. Hun blev 2. Bedste Baby og fik flot kritik af dommer Tracy Atkinson, GB. Bedste baby i tæveklassen blev hendes smukke søster Mocca og BIR Baby blev brormand Darwin. De fleste af Normas søskende var med på udstillingen, så der blev leget og hygget. En herlig dag for både hvalpe og ejere. Norma fik hilst på mange andre mastiffer og især den unge og blide han Malvin.

 

Udstillingens Bedste Han og BIR blev Harley, som er søn af vores han Terenzio's Balthazar.
Harley er i forvejen Champion og udover hans flotte udseende har han også det mest pragtfulde og blide temperament. Det var en flot og velfortjent sejr. Tillykke til ejer Anja Mortensen.

 

Sommer 2013: Veteran fødselsdag:
Maxi (Millenniums Maxine of Achates) fyldte i sommers 9 år. Så dermed er vi så heldige at kan fejre endnu en veteranfødselsdag her i huset. Maxi bærer sin alderdom og de småskavanker som nu følger med alderen flot. Vi passer godt på hende og håber at have flere år endnu sammen med denne stolte og smukke aldrende dronning Maxi.

Sommer 2013: Ny lille Mastiff-stjerne i huset:
Giant Walk of Life Art of Norma flyttede ind i starten af Juni. Hun er datter af Millennium Mastiffs Gimpe og dermed barnebarn af vores gamle pige Maxi. Hun er opdrætter hos Susanne, Kennel Giant Walk of Life. Vi er taknemlige for denne lille superstar. Læs mere om Norma her.

12.05.2013: Mastiffshow 2013. Dommer Bas Bosch, NL. 29 tilmeldte

 
Vores skønne han, Terenzio's Balthazar (Basse) blev udstillet i åbenklasse og det gik rigtig godt. Han fik Excellent med CK og 1 vinder og BHK2 res.cacib. Derudover vandt han vandrepokal for bedste han i Åbenkl., samt vandrepokal for Bedste Hoved. Især den pokal er vi meget stolte af, da den blev givet af den selvsamme dommer som for en del år siden skænkede den til klubben, Bas Bosch, NL.

 

 

 

 

 

 


 

 

Disse to skønne drenge, Millennium Mastiffs Goliath knap 5 år (t.h) og Old Millennium Julius 9 mdr.(t.v) var på besøg på udstillingen. De blev ikke udstillet, men fik alligevel et par rosende ord med på vejen, da dommeren gik forbi dem :-)

Også denne flotte fyr, Millennium Mastiffs Falcon 6 år, var på besøg på udstillingen.

07.05.2013: Hvalpe
Den 1. april fik Millennium Mastiffs Gimpe 7 flotte hvalpe, 2 hanner og 5 tæver. Hvalpene er nu 5 uger gamle og alle tegner til at blive nogle rigtig flotte og skønne mastiffer. Se mere om hvalpene hos Kennel Giant Walk of Life, www.mastifflife.dk
  

Vi er så utrolig heldige at én af hvalpene skal flytte ind hos os, nemlig denne smukke tæve Norma.
         
 

11.03.2013
Hvalpe på vej:

Millennium Mastiffs Gimpe er blevet parret og meget tyder på hvalpe sidst i Marts.
Se mere om dette her

11.03.2013

Old Millennium Java

Et par dage før julen 2012 havde vi den ufattelige store sorg at miste vores lille Java. Hun blev kun 5 mdr gammel.
Hun var sovet ind om natten og det var et kæmpe chok for os, da der ikke havde været noget forudgående sygdom. En grundig obduktion, samt undersøgelse af vævsprøver på et laboratorium gav os desværre ingen svar på hvorfor vores fantastiske Java kun skulle blive 5 mdr gammel. Alle indre organer var normale og vævsprøverne var også normale.
En tragedie og sorg som har været svært at komme igennem for os.
Vi savner vores glade, kærlige lille energibombe utroligt meget.

28.10.2012
Hvalpene er flyttet hjemmefra på nær af Java som bliver boende hos os. Det er Fiona vist også glad for. Se billeder på hvalpesiden


Java og Fiona okt 2012

11.09.2012:  Nye billeder af hvalpene på hvalpesiden
18.08.2012: Nye billeder af hvalpene. Se mere her
08.08.2012: Hvalpe 2 uger
Hvalpene er nu blevet 2 uger gamle og stortrives. Se billeder af hvalpene her
27.07.2012: HVALPE

I mandags fik Fiona 6 rigtig fine hvalpe. Der er 1 tæve (brindle) og 5 hanner (4 brindle, 1 fawn). Se mere her

Juli 2012 - Vi venter hvalpe


Efter tabet af vores elskede Fine må vi istedet glæde os over at vi venter hvalpe.
Millennium Mastiffs Fiona er parret med Terenzios Balthazar og som man kan se på billedet har hun en pæn mave. Fiona skal nedkomme sidst i uge 29/først i uge 30. Vi glæder os utrolig meget til at sige velkommen til nogle dejlige små mastiffhvalpe. Se mere på hvalpesiden
Juni 2012

 

 

 

Vi har med stor sorg og smerte i hjertet måtte sige farvel til vores højt elskede Fine.
Millennium Mastiffs Davina blev næsten 9 år gammel, men desværre blev hendes nyrer dårlige og da hun for alvor begyndte at blive syg, måtte vi jo tage den meget tunge og svære beslutning.

Alle vores mastiffer er jo helt specielle for os og når vi mister dem, så efterlader de et stort poteaftryk i vores hjerter.
Savnet er bare så stort og mange tårer er grædt.
Vi glemmer dig aldrig - farvel kære Fine.....

Maj 2012:
Dansk Mastiff Show 2012, dommer Hillary Sargeant. 53 tilmeldte
På udstillingen var der flere af vores afkom og desuden også nogle afkom fra vores Terenzio's Balthazar, som vi havde med på udstillingen.


Terenzios Balthazar (Basse) blev udstillet i åbenklasse hanner og opnåede Excellent

  
Millennium Mastiffs Falcon fik Excellent CK og blev 3 vinder
 i åbenkl.
Old Millennium Hugsi er flot blond fyr, men faldt ikke lige i dommerens smag denne gang. Han fik Good

 

    
Old Millennium Harriet fik Excellent med CK og blev 3. vinder i åbenkl. Old Millennium Iankie-Bar, også kaldet "Betterøv" 8 mdr gammel fik Særdeles Lovende og blev 2 vinder i hvalpeklassen

   
Harley (Terenzio's Balthazar x Loving Spintails Abigail) fik Excellent med
 CK og blev 2. vinder i åbenklasse og udstillingens 4. bedste han.
Gaily Tail Lexington Kentucky (Terenzio's Balthazar X Millennium Mastiffs Grendel) fik en fin debut. Han vandt hvalpekl hanner og blev BIM hvalp  


Sofia (Terenzio's Balthazar x Loving Spintails Abigail) blev udstillet i
åbenklasse og fik Very Good

 

22.11.2011 Hvalpe i Sverige.
Vores Terenzios Balthazar er blevet far igen til 4 flotte og kraftige hvalpe. Moren er opdrættet af os, Millennium Mastiffs Grendel (Mr. Magnanimous v.d. Gerelshove X Millenniums Maxine of Achates) kaldet Troja bor i Sverige. Der er 3 tæver og 1 han. Se mere her

 
22.11.2011
Hvalpene er flyttet hjemmefra. De er alle faldet godt til i deres nye skønne familier
19.10.2011 Hvalpebilleder.
Pga computerproblemer er vi kommet lidt bagud med hvalpebilleder, men se billeder af hvalpene fra 5-7 uger gamle her

23.09.2011
Mastiffudstilling i Kerteminde.

På mastiffklubbens udstilling i Kerteminde havde jeg den store fornøjelse at udstille DKCH Millennium Mastiffs Davina (Fine) i Veteranklassen. Det var meget længe siden at Fine havde været på en udstilling, men hun nød det virkelig. Hun fik en særdeles god kritik fra dommer Margaret Bromley, UK for at være en meget flot og velgående veteran. Hun fik Exellent1 CK og blev BIR Veteran.
          

Old Millennium Harriet (Terenzio's Balthazar X Millenniums Maxine of Achates) blev også udstillet. Hun er nu 18 mdr. gammel og var i mellemklassen. Hun fik Excellent med CK og blev 1. vinder i klassen og udstillingens 4. bedste tæve. Flot - og tillykke til Jørgen og Helle.

      

Der var også to andre "Basse-børn" med i Kerteminde og de klarede sig også rigtig flot.
Harley (Terenzio's Balthazar X Loving Spintails Abigail) er nu 16 mdr. gammel og var i juniorklassen. Han fik Excellent med CK og blev 1. vinder i klassen og blev udstillingens 2. bedste han og fik også et certifikat !!!!  Stor tillykke til Anja og familien.

    

Sofia (Terenzio's Balthazar X Loving Spintails Abigail) er søster til Harley og blev også udstillet i Juniorklassen. Hun fik Excellent med CK og blev 2. vinder i klassen. Rigtig flot.

 

23.09.2011
Nye hvalpebilleder her.

05.09.2011
Vi har fået hvalpe:

D. 24. august fik Fiona 7 hvalpe, desværre var 3 hvalpe dødfødte. Der er 3 hanner og 1 tæve, alle brindle. Mor Fiona og hvalpene stortrives og hun er rigtig glad for dem og god til at passe dem. Se flere billeder af hvalpene her

06.08.2011

Vi venter hvalpe:
Vi har parret Millennium Mastiffs Fiona med Terenzio's Balthazar for omkring 6 uger siden og det ser ud til at have lykkedes. Fiona er begyndt at få en fin rund mave. Hun skal nedkomme sidst i august. Se mere her

        X      
Juli:

Feriegæster.
Vi var så heldige at få feriebesøg af Erik, Anette og Daniel og deres to dejlige mastiff-drenge: Rusty og Figo.
Rusty v.d. Duncanhof er far til Millennium Mastiffs Figo og vores egen tæve Millennium Mastiffs Fiona. Rusty er efterhånden blevet senior, men han ser stadig flot ud og har næsten ikke fået grå "skæg". Figo har virkelig vokset sig stor og stærk, som man kan se på billederne. Han har det skønneste udtryk og så er han en glad og fræk mastiff. Tak for besøget allesammen - kom endelig igen :-)



 

21.06.2011 Opdatering:

Maj 2011:
Dansk Mastiff Show 2011:
Årets specialudstilling var rigtig hyggelig og der var en god stemning. Jeg havde tilmeldt Terenzio's Balthazar (Basse) i åbenklasse og han fik Excellent med CK og blev 2. vinder i klassen.
To af vores afkom blev også udstillet. Det var Old Millennium Hugsi og Old Millennium Harriet (Basse x Maxi). De er begge 15 mdr. gamle og blev udstillet i juniorklassen. Hugsi fik Excellent 2. vinder og Harriet fik Excellent med CK, 2 vinder og blev udstillingens 4. bedste tæve. Flot af 2 juniorer på 15 mdr. Tillykke.
Også en anden søn af Basse klarede sig rigtig flot. Harley (Terenzios Balthazar X Loving Spintails Abigail) vandt juniorklassen med CK og blev udstillingens 3. bedste han. Også virkelig flot af en junior på kun 12 mdr. Tillykke til Harley's ejere.


Terenzios Balthazar og hans afkom. Fra venstre Harley, Old Millennium Hugsi, far Basse og Old Millennium Harriet

   
Terenzios Balthazar, Excellent CK, 2 vinder 
  
    Basse´s 2 sønner: Harley 1. vinder og Hugsi 2. vinder i juniorklassen

  
Old Millennium Harriet, Excellent CK, 2. v , BTK4, 15 mdr gammel

   
Millennium Mastiffs Goliath (Magnanimous v.d. Gerelshoeve X Millenniums Maxine of Achates) kom lige forbi og hilste på.


Marts 2011:
Vi måtte desværre sige farvel til vores elskede Millennium Mastiffs Zeus.
Zeus blev 12 år gammel og var blevet mæt af dage. Han var fra vores første kuld og han var ganske særlig for os. Det var virkelig hårdt at sige farvel til ham. Farvel gamle dreng - vi savner dig ufattelig meget og vi glemmer dig ALDRIG.
  
Millennium Mastiffs Zeus, de sidste billeder, marts 2011. En stolt senior der var glad og legede med binde til det sidste.

Januar 2011:
Vi er blevet forældre til en lille dreng.
Vores dreng Lasse kom til verden d. 27/1-2011. Han er selvfølgelig en helt fantastisk dreng :-) , selvom de første par måneder var lidt svære pga kolik.
Hundene har taget rigtig pænt imod Lasse og har vænnet sig til den af og til højlydte atmosfære.

   
Farmand Jesper, lille Lasse og Maxi hygger i sofaen                Lasse 4 mdr. gammel i dåbskjolen

 

30.12.2010 Vi ønsker jer et GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

01.10.2010: DMK udstilling i Kerteminde d. 18.09.10:

Vi havde tilmeldt vores Millennium Mastiffs Fiona, men hun måtte desværre blive hjemme. Fiona har aldrig været glad for at køre bil, men vi ville give det en chance mere ved at gå i skarp køretræning helt forfra, som var hun en hvalp. Men desværre er Fiona stadig ked af at køre bil og derfor skulle hun selvfølgelig ikke tilbringe flere timer i bilen til udstillingen.
Men jeg var dog i udstillingsringen. Det var med Fiona's kuldbror Millennium Mastiffs Falcon. Han er en rigtig glad dreng, som elsker opmærksomhed. Han er godt 3 år gammel og er blevet til en flot fyr. Han fik Excellent og 3.vinder i åbenklasse.

Millennium Mastiffs Falcon og en stolt opdrætter i ringen 


På udstillingen var også 3 hvalpe fra vores sidste kuld med Millennium Maxi of Achates og Terenzio's Balthazar. Det var Harriet, Hyacinth (Mini) og Hugsi. Det var skønt at se dem igen. De stortrives, er glade og udvikler sig rigtig pænt. De er godt 7 mdr. gamle og blev udstillet i hvalpeklassen.

 
Old Millennium Harriet SL1 BIM hvalp



Old Millennium Hugsi - SL 2


Old Millennium Hyacinth (Mini) L

To afkom fra vores Terenzio's Balthazar, var også med og blev udstillet i babyklassen. De er nu godt 4 mdr. gamle.

Harley (Loving Spintails Abigail X Terenzio's Balthazar) SL3


Sofia (Loving Spintails Abigail X Terenzio's Balthazar) SL1 BIR Baby
  
 

03.07.2010 Hvalpe - Alle Basse og Carla's hvalpe er flyttet hjemmefra.


  
Viola er på billederne godt 6 uger gammel.
02.06.2010 Hvalpe.

Vi har fået lidt nye billeder af Basse og Carla's hvalpe. Se flere her
Vi mødte hvalpene første gang da de var godt 14 dage gamle og vi glæder os til at se dem igen, når de er blevet lidt ældre

21.05.2010 Dansk Mastiff Show 2010

I lørdags var vi til Mastiffshow. Det var en dejlig dag med hele 63 tilmeldte mastiffer.
Dommer var Richard Thomas.
Jeg havde Basse (Terenzio's Balthazar) med og var så heldig at gense tre af Basse og Maxi's hvalpe, som var tilmeldt i babyklasse. De er 14 uger gamle og klarede sig rigtig fint.
Millennium Mastiffs Gimpe (Meneer x Maxi) var også tilmeldt i mellemklasse tæver og hun gjorde det også rigtig godt.
Tak til jer alle for en rigtig god dag. Se resultater og billeder fra dagen herunder:

    
Terenzio's Balthazar blev udstillet i åbenklasse hanner og fik EXCELLENT

     Old Millennium Harriet fik SL1 og blev BIR BABY - Tillykke!


Old Millennium Hyacinth fik SL og blev 4. bedste babytæve


Old Millennium Hugsi fik SL og blev 3. bedste babyhan.
Her skal dommeren se tænder - det er ikke nemt, når man kun er 14 uger

 
Millennium Mastiffs Gimpe fik VG 1 i mellemklasse tæver. Gimpe udvikler sig flot og er virkelig dygtig i ringen
 

08.05.2010 Hvalpe:
Vores Basse (Terenzio's Balthazar) er blevet far igen til 5 fine hvalpe. Tillykke til Fam. Østergaard med de flotte hvalpe. Moren er Loving Spintails Abigail (Carla). Der er 4 brindle (1 han, 3 tæver) og 1 fawn (tæve). Vi glæder os til at se dem, når de er blevet lidt større. Fam. Østergaard kan kontaktes på tlf. 86210651 eller email annettelause@hotmail.com
   
08.05.2010
Hvalpene er flyttet hjemmefra og faldet godt til i deres nye hjem. Se billederne her
19.03.2010
Billeder af hvalpene på deres 6 ugers fødselsdag, en tur i haven. Se billederne her
15.03.2010 
Hvalpene er nu godt 5 uger gamle. Se de nye billeder her


 
26.02.2010    FØDSELSDAG     HAPPY BIRTHDAY 


Zeus fyldte 11 år idag og selvfølgelig blev der kræset lidt ekstra i dagens anledning og han skulle naturligvis også have hans favorit til aften, Spagetti med kødsovs og cocktailpølser.

 
26.02.2010
Hvalpene er blevet 3 uger gamle idag. Se nye billeder her
16.02.2010
Nye billeder af hvalpene. Se mere her

09.02.2010
Vi har fået hvalpe!
Maxi fik 5 hvalpe i fredags, hvoraf 1 var dødfødt. Der er 2 tæver (begge brindle) og 2 hanner (1 brindle og 1 fawn).
04.01.2010

Vi venter hvalpe !
                 
Milleniums Maxine of Achates    X      Terenzio's Balthazar

Vi håber på hvalpe i starten af februar 2010. Se mere her     
 

24.12.2009

Vi ønsker alle vore Mastiff-venner og Mastiff-familier rigtig god jul, samt et godt og lykkebringende nytår.


 

06.09.2009: Klubudstilling i Tommerup.

Igår afholdte Dansk Mastiff Klub en dobbelt udstilling i Tommerup. Terenzio's Balthazar var tilmeldt begge udstillinger i åben klasse.
Udstilling 1: (Dommer, William Hempel, USA. )  Excellent, 2. vinder
Udstilling 2: (Dommer, Andreas Kirschstein, DE)  Excellent, 1. vinder

Millennium Mastiffs Gimpe var også med på udstillingen og det gik også rigtig flot. Hun er 14 mdr gammel og var i juniorklassen. Hun fik hhv. Excellent, 1v. og Very Good, 1. v


En datter af Basse, Milumas Alma A New Princess (Terenzio's Balthazar x Belinda V.d. Steinheide) var på hendes første udstilling. Hun er godt 4 mdr. gammel og var i babyklasse. Hendes debut gik rigtig fint, og hun fik hhv. Lovende og Særdeles Lovende, 3. bedste baby.

 

15.06.2009: Dobbelt DKK udstilling i Vejen:

Lørdag og søndag var jeg til udstilling i Vejen. Jeg havde tilmeldt Terenzio's Balthazar (Basse) begge dage. Han er netop fyldt 2 år, så han skulle udstilles i åbenklasse. Lørdag fik han Excellent, 2. vinder og 3. bedste han. Søndag fik han også Excellent, 2.vinder og blev 4. bedste han.

Om lørdagen kørte vi på en campingplads nær vejen, hvor vi skulle dele en hytte med Pia og Mikkel og deres 3 samojeder. Også vores venner, Hanne og Bjarne skulle overnatte på samme campingplads med deres 2 sheltier. Om aftenen var vi alle på restaurant og fik lækker mad, samt en vakuumpakket "doggy-bag" til hundene :-) Aftenen blev sluttet af med lidt rødvin, kaffe og kage og en masse hundesnak.
Hen mod midnat var det på tide at få stoppet 3 samojeder og 1 mastiff, samt 3 mennesker ind i den lille hytte og selvom Basse sommetider snorkede så hytten rystede, så fik vi da lidt søvn. :-)
Tak til jer hundevenner for en god og hyggelig udstillingsweekend.
    
 
15.06.2009: Udstilling i Neumünster:

Søndag d. 7. juni var Alma (Bullinium's Havannah) og jeg på udstilling i Neumünster. Vi var så heldige at få kørelejlighed med Pia, som skulle ned og udstille sine samojeder. Kl. meget, meget tidlig om morgen steg vi på "samojede-bussen" og afsted det gik. Ingen trafik og masser af snak gjorde at turen ikke blev lang. Hundene var rigtig dygtige til at slappe af og Alma slappede så meget af at det kunne lugtes ! Fy for den da. :-) Der var godt 40 franske bulldogger tilmeldt. Alma udstillede i Åbenklasse og hun blev 1. vinder og fik Res.cacib. Det var en god debut i udlandet.
Tusind tak til Pia for en god tur :-)

03.06.2009:  Udstillinger

Den 22. og 23. maj afholdt Bulldogklubben en dobbelt specialudstilling på Bøsøre Camping på Fyn. Alma (Bulliniums Havannah) var tilmeldt begge dage. Der var 129 franske bulldogger tilmeldt den ene dag og 124 den anden dag. Det var mange ! Begge dommere var fra Israel. Alma var opstillet i åbenklasse tæver og fik den første dag VG, men en kritik der lød på at hun var "light, feminin, medium" osv. Det eneste positive om fredagen var at hun havde rigtig gode vinkler. Om lørdagen fik hun Excellent med en kritik der beskrev hende som massiv osv. det eneste negative var at hendes vinkler ikke var for gode !!!! . Tja man skulle jo næsten tro at det ikke var den samme hund jeg havde med, men det var det altså :-)
Tak til Annette og Erik for kost og logi, og ikke mindst hyggelig samvær.


Alma ved "ringside" i Bøsøre


Lørdag d. 16. maj afholdt Dansk Mastiff Klub deres årlige specialshow. I år var det i Mørkøv på Sjælland. Dommer John Rischmiller, GB. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag, men vejret satte lidt en dæmper på hyggen. Det silede ned HELE DAGEN, øv. Men på trods af det, er det jo altid skønt at se mange mastiffer på ét sted og få en snak med gode mastiffvenner.
Jeg havde tilmeldt Milleniums Maxine of Achates (Maxi) i åbenklasse tæver. Det er lang tid siden at hun har været med på udstilling, men det gik fint. Hun fik VG og blev 4. vinder i klassen.

Milleniums Maxine of Achates

Med på udstillingen var også 3 af vores afkom.
De to unge kuldbrødre Millennium Mastiffs Falcon (Brindle) og Millennium Mastiffs Frodo (Fawn) blev udstillet i mellemklasse.
Falcon fik Excellent og 2 vinder i klassen og Frodo fik VG og blev 3. vinder i klassen.
   

Millennium Mastiffs Gimpe blev udstillet i juniorklasse tæver, som var udstillingens største klasse. Det klarede hun fint og fik VG.

08.05.2009:
Millennium Mastiffs Fiona er blevet røngtenfotograferet:
HD: A
AA: 0
OCD: Fri


Millennium Mastiffs Fiona (t.v)  og  Millennium Mastiffs Davina (t.h)
08.05.2009:
DKK Int. udstilling i Ålborg d. 3. maj:
Jeg havde tilmeldt Millennium Mastiffs Fiona i mellemklasse tæver. Hun fik Very Good, 1 vinder.
Hendes kuldbror Millennium Mastiffs Falcon var tilmeldt mellemkl. han og han fik Excellent, 1 vinder, blev 4. bedste han, res.Cacib.
Halvsøster, Millennium Mastiffs Gimpe var tilmeldt i juniorkl. tæver. Hun fik Very Good, 1 vinder.


Millennium Mastiffs Fiona, 21 mdr gammel.
08.05.2009:
Terenzio's Balthazar er blevet far:

D. 26. april blev Balthazar (Basse) far til 4 hvalpe hos Kennel Milumas på Fyn. Desværre er der kun én hvalp tilbage, Milumas Alma A New Princess, en skøn fawn tæve. Hun bliver boende hos sin mor Belinda v.d. Steinheide hos Kennel Milumas.
 
Milumas Alma A New Princess, 1 uge gammel

 
21.04.2009:  Udstillinger:

Søndag d. 19. april, National DKK udstilling i Hedensted:
Jeg havde tilmeldt både Alma (Bullinium's Havannah) i Bulldogringen og Basse (Terenzio's Balthazar) i Mastiffringen. Heldigvis skulle de franske bulldogs bedømmes først på dagen og mastifferne sidst på dagen, så denne gang var der god tid imellem bedømmelserne.

Terenzio's Balthazar fik Very Good, 1.vinder i mellemklassen og blev 3. bedste han.


Alma fik Excellent og blev 2. vinder i åbenklasse.

 

Søndag d. 5. april, Udstilling i Bulldogklubben i Slagelse:
Alma (Bullinium's Havannah) stillede for første gang op i Åbenklasse og det gik forrygende. Hun fik Excellent og blev 1. vinder.

Alma (Bullinium's Havannah) 2 år gl.

 

 26.02.2009:  HURRA - FØDSELSDAG

 Vores Millennium Mastiffs Zeus fylder 10 år idag.
 Han fik et par ekstra guffere og til aften har han fået hans livret : spaghetti med kødsovs og cocktailpølser. DET VAR ET HIT.

TILLYKKE ZEUS 

16.02.2009 Div. opdateringer:

* Vi har fået nyt kennelnavn: OLD MILLENNIUM
Jeg har valgt at få nyt kennelnavn, idet at jeg idag også har Fransk Bulldog. Derfor synes jeg ikke at det gamle kennelnavn "Millennium Mastiffs" passede så godt længere. Vi har valgt at bibeholde Millennium (årtusinde). Og da vi startede vores kennel i 1999 i slutningen af det gamle årtusinde, synes vi at "Old Millennium" er det helt rigtige navn.

* Vi har fået røngtenfotograferet Terenzio's Balthazar: HD AA og Albuer 0


* DKK udstilling i Fredericia:
Terenzio's Balthazar var meldt til i mellemklassen. Han fik Good. Dommeren synes han var for tung foran og for let bagi !?!
Han er nu 20 mdr. gammel og udvikler sig rigtig godt, men selvfølgelig mangler der stadig lidt.

* Skue i Nykøbing:
Jeg havde meldt Millennium Mastiffs Fiona til. Hun har ikke været udstillet siden hun var lille hvalp, så det var vist ved at være på tide.
Fiona fik Good og en fin kritik. Hun er stadig lidt høj bagtil, så det trak lidt ned :-(  Men det var en god dag, og hun fik givet pote til mange mennesker, en "uvane" hun har når folk holder op med at klø hende.

Millennium Mastiffs Fiona 1 1/2 år gammel.

* Skue i Haverslev:
Jeg havde ikke tilmeldt nogle hunde, så jeg kunne istedet heppe på gode hundevenner, samt tage billeder af deres hunde.
Millennium Mastiffs Gimpe blev udstillet første gang og det klarede hun rigtig godt. Hun fik Very Good og en fin kritik. Gimpe er kun 7 mdr. og selvom det var en lang dag, klarede hun det så fint.

Min veninde's datter Cilia var med mig på udstillingen og hun var så heldig at få lov til at udstille en god hundeven's samojede, Coco, i juniorhandling.
De var et flot par og begge var rigtig dygtige. De blev nr. 5 ud af de mange unge udstillere.

Cilia og Coco (venligst udlånt af Pia Hjort)

 

24.12.2008     Vi ønsker glædelig jul og godt nytår


 

08.12.2008
Udstillingsresultater:

Bullinium's Havannah:

DKK udstilling i Herning d. 8/11-08: Det var en temmelig hektisk dag, da jeg havde været så letsindig at tilmelde både Alma og Balthazar og de skulle udstilles samme dag. Jeg håbede at jeg kunne nå at udstille begge, men det viste sig at de faktisk skulle i ringen på nøjagtig samme tid, i hver sin hal...... Puha, men så fik jeg øje på en god ringtræner "kollega", som var i Herning for at udstille sin smukke samojede, nemlig Pia Hjort og hun sprang til med ultrakort varsel og gik i ringen med Alma og det klarede de to rigtig godt. Alma fik Excellent og blev 2. vinder i mellemklassen. TUSIND TAK for hjælpen, Pia. Du har stadig nogle flasker rødvin til gode :-)

Bulldogklubben's juleudstilling i Slagelse d. 30/11-08: En rigtig hyggelig udstilling med 107 tilmeldte Franske Bulldogs. Alma var i mellemklassen og fik Excellent og blev 1. vinder i klassen.
 

Terenzio's Balthazar:
DKK udstilling i Herning d. 8/11-08: Balthazar blev udstillet i mellemklassen fik VG og blev 2. vinder.
 

 

 

11.10.2008
ENDELIG OPDATERINGER
- se div. opdateringer nedenfor.
11.10.2008

Bulldogklubben's udstilling i Stepping d. 7/9-08:
Alma (Bullinium's Havannah) blev udstillet i mellemklassen og det gik rigtig godt. Hun fik Excellent og vandt klassen.
Dommer var Christian Geelmuyden, NO.

  

11.10.2008

Udstilling i Tommerup:
Terenzio's Balthazar (14 måneder) blev udstillet i Juniorklasse på Dansk Mastiff klub's dobbeltudstilling d. 6/9-08:
Udstilling 1, dommer: Piet Rosenboom, BE: Excellent, 2 vinder i klassen
Udstilling 2, dommer: Birgitte Gothen, DK: Very Good, 3 vinder i klassen

   


Balthazar's opdrættere, Kennel Terenzio's fra Holland, var også på udstillingen med deres skønne hunde.
Fra venstre: Balthazar, Beetlejuice (søster), Basillius (bror) og Paint it Black u'Tequila (Balthazar's mor)
Basillius vandt begge juniorklasser og Tequila blev Bedste tæve på begge udstillinger og blev også Dansk Champion

Millennium Mastiffs Falcon blev også udstillet i Juniorklasse og han klarede sig også rigtig godt. Blev 3. vinder på uds. 1 og 2. vinder på udst. 2 Millennium Mastiffs Figo var også på besøg på udstillingen. Han blev ikke udstillet, men det gjorde hans far Rusty v.d. Duncanhof, som vandt Championklasse hanner.

  

11.10.2008
Hvalpene flyttede hjemmefra sidst i august. Det var hårdt at sige farvel til dem, men alle hvalpene har fået nogle skønne mastiff-hjem. Se billeder af hvalpene her

05.08.2008

Hvalpene er nu blevet 5 uger. Se de nye billeder her

 

14.07.2008

Nye billeder af hvalpene.

 

29.06.2008

VI HAR FÅET HVALPE :
Maxi fik 8 hvalpe d. 26/6-08, hvoraf 6 er levende (3 hanner og 3 tæver), se flere billeder her



 

22.05.2008

Mastiffshow 2008:
Dommer Dick Baars, NL

Vi udstillede Fiona og Balthazar på årets mastiffudstilling i lørdag. Det var en skøn dag, ikke mindst fordi at vi fik mødt hele F-kuldet (Maxi X Rusty) igen, som har udviklet sig til nogle flotte og meget glade unghunde. De er 10 mdr. gamle og alle klarede sig godt og fik gode kritikker.
Her er resultaterne:

Millennium Mastiffs Fiona: Very Good
       

Millennium Mastiffs Frodo: Excellent og 3. vinder i juniorklassen.              Millennium Mastiffs Faust: Very Good

                  

Millennium Mastiffs Falcon: Excellent, 4. vinder i juniorklassen,
samt vandrepokal for "gladeste mastiff"     
                                

     

  
Hele F-kuldet samlet, sammen med far Rusty. Fra venstre er det: Millennium Mastiffs Faust, Millennium Mastiffs Falcon,
Millennium Mastiffs Fiona, Rusty v.d. Duncanhof, Millennium Mastiffs Figo, Millennium Mastiffs Frodo
 

Balthazar's søster og mor blev også udstillet.
Fra venstre: Terenzio's Balthazar, Paint it Black U'Tequila og Terenzio's Beetlejuice.
Balthazars mor: Paint it Black U'Tequila er en smuk tæve. Hun fik Excellent og 2. vinder i åbenkl.

          

01.05.2008

Vi har parret Maxi (Milleniums Maxine of Achates) og håber på hvalpe sidst i juni. Se mere her.

28.02.2008

Fødselsdag: I tirsdags fyldte vores gamle dreng, Zeus 9 år. På trods af den høje alder, er Zeus stadig en aktiv og legesyg herre og den engang så kulsorte maske, er næsten helt hvid nu, men det synes vi bare er rigtig charmerende.


Zeus - en smuk veteran

24.02.2008

Hvalpetræf: Vi har haft besøg af Maxi og Rusty's hvalpe. Alle 5 hvalpe var samlet, hvilket glædet os utrolig meget. Hvalpene er lige blevet 7 måneder gamle. Se billeder fra dagen her.
 

14.02.2008

Hjemmesiden har fået nyt look !
Desuden har Millennium Mastiffs Fiona, Terenzio's Balthazar, og Bullinium's Havannah (Alma) fået deres egne sider.
 
Januar 2008
Vi har været på skue i Nykøbing Mors. Jeg havde Alma og Balthazar med. Det var Balthazars første udstilling. Det hele gik rigtig godt og vi havde en rigtig hyggelig dag i gode hundevenners selskab.
Balthazar fik Very Promessing 1  i hvalpeklassen og en rigtig fin kritik. Alma fik Very Good 1 (højeste på et skue). Min veninde's datter Cilia (11 år) var også med og skulle udstille i barn og hund for første gang. Hun udstillede Alma og det gik forrygende - de blev nr. 2 ud af mange dygtige unge udstillere. Rigtig flot !



        
Cilia og Balthazar (7 mdr).   Bagefter fik Balthazar og Alma lov til selv at vælge en bamse. SKØNT


Alma i ringen. Hun udvikler sig rigtig godt.

24.12.2007:



Vi vil hermed gerne ønske alle en rigtig god jul, samt et godt nytår.
18.12.2007:
Udstillinger:
Vi har været på lidt et par udstillinger og skuer her i november og december:
Herning 3 nov. 2007, dommer: Bas Bosch,NL:
Bulliniums Havannah (Alma), SL og 2. vinder i hvalpeklasse
Juleskue DKK kreds 9 d. 24. nov. 2007:
Bulliniums Havannah (Alma), SL og BIS4 hvalp
Bulldogklubbens juleudstilling 2. dec. 2007, dommer Maureen Bottle,GB:
Bulliniums Havannah (Alma), SL1 og BIM hvalp

Alma BIS4 hvalp på juleskue i kreds 9
Billedet er taget af kennel Rich Riesen og tilsendt af Pia Hjort - Tak for det.

18.12.2007:
Millennium Mastiffs Fiona har også haft sin debut i udstillingsringen. Det var på juleskuet i Thisted, hvor hun var med i babyklassen. Hun var 16 uger gammel og hun fik SL og en fin kritik. Dommer var Nina Karlsdotter fra Sverige.
Desværre fik jeg ikke et billede på dagen, men har istedet et billede fra gåturen kort tid efter.

Fiona 4 mdr. gammel
18.10.2007:
Vi er flyttet:
Først i oktober flyttede vi ud i vores nye hus. Det er et pragtfuldt sted med masser af plads i huset og knap 9 hektar jord til hundene at boltre sig på.
Der er dog sket andre spændende ting, men pga travlhed med flyttekasser og malerpensler, er vi kommet lidt bagud. Men se de andre nyheder længere nede.

(Tlf. og emailadr. er uændret)
18.10.2007:
Alma's første udstilling:
Vores franske Bulldog Alma (Bulliniums Havannah) var på sin første udstilling i weekenden på sponsorudstillingen i Års og det var en stor succes!
Alma blev bedste hvalp og i store ring blev hun også BIS1 hvalp. En god start på Alma's udstillingskarriere !

Bulliniums Havannah 7 måneder gammel
18.10.2007:
Ny dreng i huset.....:
Terenzio's Balthazar er flyttet ind. Han er fra Kennel Terenzio's i Holland. Jeg har altid været forelsket i Balthazar's mor Paint it Black U'Tequila. Hun er fantastisk flot og har det skønneste temperament og da kennel Terenzio så valgte at parre hende med en spændende han fra England, nemlig Bulliff Erk, blev jeg straks skrevet op til en hvalp og det blev så til Balthazar. Han har nogle meget spændende linier og slægter sin mor fuldstændig på med hensyn til det skønne temperament. Han får snart sin egen side.

Terenzio's Balthazar 12 uger gammel
18.10.2007:
Maxi's hvalpe:

Midt i september flyttede hvalpene hjemmefra, undtagen Fiona, hun bliver boende hos os.
Hvalpene er faldet godt til i deres nye hjem. Se billeder af hvalpene og deres nye familier her.


Millennium Mastiffs Fiona 6 uger gammel.
12.09.2007:
Nye billeder af hvalpene. Se dem her
20.08.2007
Hvalpene er nu godt 4 uger gamle og stortrives. Se nye billeder her
03.08.2007
Hvalpene er blevet 2 uger gamle. Se de nye billeder her.
27.07.2007
Nye billeder af hvalpene:
Der er lagt nogle nye billeder ind af hvalpene. Se dem her
Desværre mistede vi en tæve på 4. dagen. Maxi kom desværre til at lægge sig på den. 
De øvrige 5 hvalpe stortrives.
22.07.2007
VI HAR FÅET HVALPE:
Maxi har født 6 skønne hvalpe, 2 tæver (begge brindle) og 4 hanner (2 brindle, 1 fawn, 1 apricot).
Her er de første billeder:

 

20.06.2007
Så er der endelig nyt fra Kennel Millennium Mastiffs.
Vi har haft en del problemer med vores gamle pc, hvilket bl.a indebar at vi havde store problemer med at uploade vores hjemmeside, men nu er der investeret i en ny pc, så nu skulle de problemer gerne være over.
Vi har lidt forskellige opdateringer, både mht udstillinger, hvalpeplaner og nyankomne. Læs nedenfor !!
20.06.07
Vi venter hvalpe:
Milleniums Maxine of Achates er parret med Rusty v.d. Duncanhof.
Maxi er blevet scannet og hvalpene forventes sidst i juli.
Se mere under hvalpeplaner.
Vi har fået en lille ny:
Og nej - det er ikke en mastiff denne gang, men den mest charmerende, skønne fjollede lille Franske Bulldog !!!
Hun hedder i daglig tale Alma, men hendes "fulde" navn er Bullinium's Havannah og kommer fra kennel Bullinium i Esbjerg. Hendes far er Bullinium's Amazing Gizmo og mor er Dauløkke's Plineé. Vi har ventet på denne lille frækkert i ca. 1 1/2 år. Men hun var hele ventetiden værd !!!
    

TUSIND TAK til Kennel Bullinium for denne lille franske solstråle !!

 

Vi har været til lidt forskellige udstillinger her i foråret:

DKK National udst. i Ribe d. 8/4-07:
Milleniums Maxine of Achates: 1. pr. 2. v. i åbenkl.
DKK National udst. i Århus d. 12/5-07:
Milleniums Maxine of Achates: 1.pr. 1.v, Bedste tæve, CERT, BIM
Dansk Mastiff Klubs udst. d. 19/5-07:
Milleniums Maxine of Achates: 1. pr i åbenkl.
Millenniums Mastiffs Davina: 1. pr 1. vinder, CK, 3. bedste tæve
   
Maxi bliver BIM og får CERT i Århus

31.12.2006:

Godt Nytår:
Vi ønsker alle vores gode Mastiff-venner og dejlige Mastiff-familie et rigtig godt nytår, med stor tak for det gamle og ønsker alt mulig held og lykke i det nye år.
Vi håber at vende tilbage i 2007 med en masse spændende nyheder..........

Ja, hundene håber også på en smule "Winter Wonderland", da de ELSKER sne !!

13.07.2006:

Dansk Champion:
På den internationale DKK udstilling i Ålborg i juni blev Fine BIM og fik certifikat. Det var dermed hendes sidste certifikat for at blive DANSK CHAMPION.


DKCH Millennium Mastiffs Davina

12.06.2006:

Mastiff Shows:
Vi har været på et par mastiff shows, nemlig Dansk Mastiff Show d. 20 maj og Old English Mastiff Show i Holland.
På Dansk Mastiff Show fik Fine en 2. pr og Maxi fik 1. pr og vandt mellemkl. Jeg har ikke rigtig nogle billeder fra denne dag, da det regnede MEGET hele dagen.

I lørdags var vi så en tur i Holland og dette var til gengæld en meget VARM dag, så det var med at blive i skyggen og sørge for vand og kolde omslag til hundene.
Det gik rigtig godt med de to tøser. Fine blev 2. vinder i åbenklasse og Maxi blev 2. vinder i mellemklasse. Fine fik også en vandrepokal for bedste brindle af eget opdræt.
På trods af den massive varme, var det en hyggelig dag i selskab med gode mastiffvenner fra både Danmark og udlandet. 


Der blev hygget i varmen.


Men der blev også leget lidt.

 


Millennium Mastiffs Davina (Fine) 
2. vinder i åbenklasse tæver, samt vinder af vandrepokal for bedste brindle af eget opdræt.


Millenium Maxine of Achates (Maxi)
2. vinder i mellemklasse.

 

9. april 2006:

Sidste lørdag blev Fine (Millennium Mastiffs Davina) udstillet på DKK's Nationale udstilling i Hedensted.
Fine vandt åben klasse, blev bedste tæve og BIM og fik dermed også Certifikat.
En god dag på trods af regn og blæst !!

Marts 2006:

Vi er flyttet og har også fået nyt tlf.nummer.
Ny adr er: Hannerupvej 219, Hvilsom, 9500 Hobro.
Tlf. 28121939
Hundene er faldet godt til i deres nye omgivelser og nyder at "mor" har meget mere tid til dem.

På DKK's int. udstilling i Odense var Maxi udstillet. Hun klarede det fint, fik 1. pr. og vandt i hendes klasse (mellemklassen). Som man kan se på billedet udvikler hun sig også rigtig godt.

 

Januar 2006:

1. Nov. 2005 fødte Fine et lille kuld. Desværre overlevede kun én enkelt hvalp, men han er til gengæld også rigtig dejlig. Han er nu flyttet ud til sin nye familie. Se nogle billeder her.
Faren er Rusty v.d. Duncanhof.

21.10.2005:

Udstilling i Års:
I lørdags var tøserne på udstilling. Maxi fik i unghundeklassen 1. pr  2.v og blev 3. bedste tæve. Fine var i åbenkl. og fik 1. pr 1.v og blev 2. bedste tæve. Dommeren var Leif Lehmann Jørgensen, DK.
Fine og Maxi's sider er der også kommet nye billeder.

 

Fine_maxi_09_05.jpg (69051 byte)
12.10.2005:

Farvel Boss !
For kort tid siden måtte vi desværre sige farvel til Boss.
Det var meget hårdt og savnet efter ham er stort. Læs mere her.

09.08.2005:

Vi har mistet vores vidunderlige Gaia:
Midt i juli blev Gaia syg og pludselig en morgen lagde hun og var sovet ind. Læs mere her

Det var et kæmpe chok og vi savner hende forfærdelig meget !!

24.05.2005:

Dansk Mastiff Show 2005:
I lørdags var jeg til Dansk Mastiff Klub's årlige specialudstilling. Jeg havde Fine, Maxi og Gaia med.
Fine (Millennium Mastiffs Davina) var i mellemkl. Hun fik 1. pr og 3. vinder i klassen.
Millennium Mastiffs Gaia var i åbenkl. og hun fik også 1. pr og blev 4. vinder i klassen.
Maxi (Millenniums Maxine of Achates) var i unghundekl. og hun fik 2. pr. Hun synes det hele var mægtig skægt - så sjovt at hun ikke ville stå stille !! Men det synes dommeren ikke om !!

 


Millenniums Maxine of Achates - her står hun nogenlunde, men læg mærke til hendes hale. Den er konstant i svingninger ! Hun er bare en rigtig glad pige !


Millennium Mastiffs Gaia (1. pr - 4.v.)


Millennium Mastiffs Davina (1. pr. - 3.v.)

03.04.2005:

DKK Nat. udstilling i Esbjerg:
Vi havde Millennium Mastiffs Davina (Fine) og Millenniums Maxine of Achates (Maxi) med. Det var Maxi's første udstilling og hun var i hvalpeklasse. Hun fik SL og blev bedste hvalp.
Fine var i mellemklassen. Hun fik 1.pr. 1. vinder og blev BIM og fik et CERT.
Vi er meget stolte af vores to unge "tøser". 



Maxi 8 mdr (stående) og Fine 21 mdr.(liggende) på udstilling i Esbjerg.

Millennium Mastiffs Davina (BIM)


Millenniums Maxine of Achates (Bedste hvalp)

14.02.2005:
Igår var vi på DKK udstilling i Fredericia. Millennium Mastiffs Davina(Fine) var med. Hun fik 2. pr. Dommeren mente at hun trængte til ringtræning, for hun kunne ikke stå stille !!!
Ellers var det en meget hyggelig dag i selskab med bl.a Fine's kuldbror, Millennium Mastiffs Dionysos (Dio), som udvikler sig rigtig godt, og Rusty som også er en skøn unghund. 
Dio klarede sig bedre end sin søster, da han fik 1. pr. og blev 4. bedste han i klassen. De er nu 19 mdr. gamle.
 
Fine0205.jpg (41210 byte)
Millennium Mastiffs Davina
Rusty0205.jpg (37308 byte)
Rusty v.d. Duncanhof
Dio0205.jpg (54380 byte)
Millennium Mastiffs Dionysos
07.02.2005:
Hjemmesiden har fået et nyt design. Der er også kommet lidt nye billeder hist og pist og sidst men ikke mindst er der kommet en side om vores "lille ny"; Millenniums Maxine of Achates

 

Tidligere  Nyheder